JA, man kan sagtens sætte sig i en offerrolle og ødelægge resten af livet på grund af skilsmissen.

JA, pressen tuder os ørene fulde af, at vi skal bevare kernefamilien, at det er en katastrofe at blive skilt, at det koster enormt mange penge osv. osv.

JA, ingen går ind i et ægteskab uden at have troen på, og håbet om “til døden os skiller”.

MEN, det er trods alt bare en skilsmisse. Der er jo ingen der dør af en skilsmisse, verden går ikke under!

Husk at sætte tingene i perspektiv, hvis du står midt i en skilsmisse og føler, at verden er brudt sammen, og at det er helt vildt forfærdeligt det hele – det vil gavne dig.

Hvis det er svært at overskue den næste tid og de mange praktiske opgaver, så del udfordringerne op i mindre portioner, det gør det hele nemmere.

Kh Mette

Hvis man er den, der bliver forladt og dermed bliver kastet ud i en situation, hvor man den første tid er i en form for choktilstand, er det langt sværere at gå fra vi til jeg identiteten, da man ikke har haft tid til at forberede sig på situationen. Man kommer nemt til at blive i vi identiteten og bevare alt fokus på, alt det gode man havde sammen, samtidig med at man fokuserer på, alt det onde modparten har gjort mod i en kraft af skilsmissen. Man oplever at man skal splitte hjemmet op i to, og hvad enten man er den der skal flytte, eller den der skal blive boende er det nødvendigt at have holdninger til, hvordan hjemmet skal indrettes fremover, hvilke nye møbler man eventuelt gerne vil have, hvilken farve man vil have på væggene osv. osv. Det er helt banale ting man skal have en holdning til, og hvor det før har været nemt at sige ”hvad synes du – okay, det er jeg enig i, så skal man nu være god til at mærke egne behov og ønsker og stå ved dem.

”Jeg husker selv tydeligt, da jeg for første gang var ude for at købe nye møbler til mit hjem, efter at skilsmissen var en realitet og jeg stod for at skulle flytte. Selvom jeg altid har anset mig selv som en selvbevidst kvinde, med holdninger til, hvad jeg godt kan lide og hvad jeg ikke kan lide, så stod jeg der i et møbelhus, uden overhovedet at kunne finde ud af, hvad jeg virkelig sådan helt selv havde lyst til at købe, når der nu var mindst 15 spiseborde at vælge imellem og jeg skulle tage beslutningen helt alene, samtidig med at møbelhuset var fyldt til bristepunktet af ”lykkelige” par. Det var jo bare en helt banal ting at tage stilling til, og alligevel både frustrerende og trist at opleve, at det kunne være så svært – for hvad så med ting som var sværere at forholde sig til, som eksempelvis, hvordan tiden skulle bruges, når jeg nu kun skulle tage hensyn til mig selv, når børnene ikke var hos mig.

Det kan lyde fuldstændig absurd, for hvor svært kunne det egentlig være, men for mig var det en øjenåbner for, at den her situation fra ”vi” til ”jeg” var noget jeg måtte håndtere på et lidt dybere plan, end jeg i første omgang havde troet var nødvendigt. Jeg er ret sikker på, at rigtig mange der har oplevet en skilsmisse, eller en anden endnu mere ulykkelig situation end en skilsmisse, som har gjort at man pludselig er alene om at træffe beslutninger, kan nikke genkendende til, at det kan være ret svært, selv i forhold til ting som umiddelbart virker simple.

Jeg kunne have valgt at lade være med at købe noget, eller bare købe et selvom jeg var usikker på, om det var den rigtige løsning – men jeg blev faktisk så forskrækket over min reaktion og usikkerheden omkring, om jeg nu var så selvbevidst som jeg troede, når jeg ikke engang kunne købe et spisebord. Jeg gik uden at købe noget og gik mig en lang tur, hvor jeg fokuserede på, hvem jeg var, hvilke ting jeg godt kunne lide, hvilken stil jeg ville have i mit nye hjem og fantaserede om, hvordan det ville være at sidde ved mit kommende spisebord sammen med mine børn, min familie og mine venner, Ikke mindst, så fokuserede jeg på alle de positive ting, der var ved min kommende situation. På den måde undgik jeg, at falde ned i et sort hul og have ondt af mig selv – og dagen efter fik jeg købt lige netop det spisebord, som jeg stadig ikke har fortrudt et sekund”.

Hvorfor er det nødvendigt at finde sin nye identitet
For at komme godt videre efter en skilsmisse er det afgørende nødvendigt, at du finder din nye identitet – og dermed skaber bevidsthed om, hvem du er som person, hvad du indeholder og hvilke behov og følelser du har.

Gør du ikke det vil du blive ved med at leve i fortiden og risikoen for at havne i en offerrolle er meget stor. At havne i offerrollen vil sige, at du fortæller dig selv igen og igen, at:

• Det er synd for dig
• Skilsmissen er din eks’ ansvar
• Din eks er skyld i, at dit liv er ødelagt
• Dit liv fremadrettet bliver svært og umuligt
• Det er okay, at du er ked af det, ikke orker noget, ikke tager initiativ, ikke vil samarbejde osv. osv.

Du skal tage et medansvar på skilsmissen uanset, hvad der er sket, og tage ansvar for, at du får det liv du har det godt med. Ingen mennesker har det godt med i liv i offerrollen, eller med at leve uden at kende sin ”jeg-identitet”.

For at undgå offerrollen og for at finde din nye ”jeg-identitet” er det nødvendigt at tage de positive briller på. Uanset, hvad du har oplevet, eller måtte komme til at opleve af mindre positive ting, så er positiv tankegang (og dermed et positivt liv) dit eget ansvar og en livsstil du kan vælge, hvis du vil. Vi kan alle sammen finde de negative sider af livet, hvis vi ønsker at fokusere på dem.

Er du god til at fokusere på det positive, eller kan det ofte være svært?

kh Mette

Jeg er faktisk helt sikker på, at du kender dem fra din egen hverdag!

Kender du til følelsen af, at det hele bare lige er lidt synd for dig lige netop i dag, at alt går i mod dig, at det er de andre skyld, at det er en “rigtig” mandag, at du bare kommer forkert ud af sengen, at du er lidt småsur og trist uden rigtig at vide, hvorfor? Kender du til følelsen af, at du ikke rigtig synes du kan gøre noget anderledes, at det ikke er dig der har skylden, at det er nogle omkring dig (venner, familie, kolleger, partner) der er noget galt med og som derfor må ændre sig?

Så kender du til  Offer Olga – og vi kender hende alle sammen. Vi kan alle sammen have ovenstående følelse. Forskellen er bare, hvor længe vi bliver i rollen. Nogle bliver i den en times tid, nogle bliver i den hele dagen, hele ugen, flere måneder, ja nogle bliver sågar i den hele livet.

Som jeg har skrevet rigtig mange gange før, så har du ansvaret for DIT liv – og derfor kan du faktisk selv gøre en helt masse for IKKE at blive i Offer Olga rollen alt for længe.

Sammen med Marianne Johnsen har jeg lanceret konceptet “Hvem vil du være i dag?” Det har jeg gjort fordi jeg rigtig gerne vil være med til at ruske op i kvinder og give værktøjer til, hvordan man kan hoppe ind og ud af rollerne, når bare man er bevidste om dem – og have en snak om, hvor vigtigt det er at tage ansvar for sit eget liv.

Der er alt for mange kvinder, der lever middelmådigt og som bruger rigtig meget energi på at tænke over, hvad andre mener om dem. Det er på tide, at vi kvinder tager ansvar for at få det liv vi drømmer om, skaber noget energi og power i stedet for at fokusere på det negative og det umulige. Nogle gange skal vi rykkes ud af vores komfortzone for at skabe en forandring, og det gør vi med konceptet ”Hvem vil du være i dag”, hvor kvinder blandt andet har mulighed for at prøve deres egne roller af, når de skal ud at sejle matchrace, spille ishockey og køre racerløb – det ultimative adrenalinkick og kickstarter til en bevidsthed om, hvordan man bevidst kan arbejde med sine roller.

Tror du som de fleste af os, at det vil kræve helt vildt meget at få endnu mere power i dit liv? Ja, så må vi skuffe dig, det er nemlig helt vildt enkelt. Det  er blot et spørgsmål om valg og fokus. Det handler helt grundlæggende om, at du sætter fokus på, hvem du vil være, lige netop i dag.

Hvis du vil have mere personlig power, en stærkere tro på dig selv, blive bedre til at vælge til og fra, styre din indre dialog, og i det hele lære at styre dit eget liv, i stedet for at følge strømmen, så følg os på Facebook eller på vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om foredrag, kurser og events.

https://www.facebook.com/HvemVilDuVaereIDag

http://hvemvilduvaereidag.com/

Lige netop fordi bedste intentioner er der, når ægteskabet starter, så er det aldrig lykkeligt at blive skilt.

En skilsmisse er en stor sorg, forbundet med bristede forventninger om det livslange ægteskab. Tiden forud og ikke mindst under skilsmissen er fyldt med frustrationer, bekymringer, uoverensstemmelser, og skænderier. Også selvom man er den, der tager beslutningen om en skilsmisse, er det en stor sorg, selvom mange misforstået tror, at det er nemmere, end at være den, der bliver forladt. Det er ikke nemt hverken at være den der forlader, eller den der bliver forladt for ønskerne for ægteskabet har jo været fælles, da ægteskabet blev indgået. Nogle håber sågar i årevis på, at den anden part tager beslutningen, fordi så er man selv fri for at tage den.

En lykkelig skilsmisse findes ikke, men man kan derimod godt opleve en god skilsmisse og komme lykkeligt videre efter en skilsmisse og de to ting er slet ikke det samme.

Hvad er så en god skilsmisse?
Det er altså muligt at opleve en god skilsmisse, men det kræver, at begge parter tager ansvar for skilsmissen og for fremtiden.

Den gode skilsmisse indeholder en fælles forståelse for, at begge parter har et ansvar for, at ægteskabet ikke fungerede. Det kan godt være, at det er den ene part, der har taget beslutningen, men beslutningen er truffet fordi, at ægteskabet ikke fungerede sådan, at vedkommendes behov blev dækket – og det er man to, der har ansvaret for.

Mange mener fejlagtigt, at hvis den ene part har været utro, så er skilsmissen vedkommendes skyld, og glemmer helt at kigge på, hvorfor utroskaben foregik. Utroskab er som udgangspunkt ødelæggende for parforholdet, og ikke respektfuldt overfor partneren, men der er jo en årsag til utroskaben – et behov som af den ene eller anden grund ikke blev indfriet i ægteskabet. Hvis ægteskabet fungerede godt og tilfredsstillende for begge partner, så ville utroskaben ikke have fundet sted.

Hvis man vil godt gennem skilsmissen, så må man tage ansvar – også selvom man er den der er blevet forladt. Når man tager ansvar, så vil man helt automatisk også agere på en anden og mere konstruktiv måde, end hvis man fralægger sig ansvaret, ser sig sur på sin partner og føler sig svigtet, forrådt og forladt uden grund.

Den gode skilsmisse indeholder:

• Accept af situationen og fokus på fremtiden, og ikke på alt hvad der er sket i fortiden
• En ordentlig dialog med hinanden, som ikke indeholder beskyldninger, angreb og negative toner.
• En aftale om, at uanset hvad der er sket, så står I sammen om at være forældre
• Fælles deltagelse i og kommunikation om børnenes opvækst
• Aftaler omkring bodelingen, der er rimelige for begge parter
• Forståelse for, at livet går videre hver for sig uden unødig indblanding fra hinanden.
• Fokus på hinandens gode sider.
• Mindst mulig negativ tankegang om eks’en.
• RUMMELIGHED!

kh Mette

For flere år siden havde jeg en rigtig sjov snak med et par mænd, hvor jeg forsøgte at argumentere det bedste jeg havde lært (og jeg elsker det, så jeg lå ikke på den lade side!) for, hvorfor mænd og kvinder godt kan udvikle et venskab og være de bedste venner, uden at der nødvendigvis ligger mere i det. Mændene svarede stort set ordret: “Nej Mette, mænd er IKKE interessede i time-lange snakke over en kande the, eller i telefonen, de er ikke interesserede i en strøgtur, en gåtur i skoven, hvor værdier, drømme, mål og alt muligt andet langhåret bliver vendt frem og tilbage – MED MINDRE, de har en bagtanke med det, nemlig at komme i seng med kvinden”.

Helt ærligt jeg synes de var for langt ude!! Derfor spurgte jeg flere mænd i min omgangskreds, hvad deres holdning var – og ALLE havde samme holdning, måtte de modvilligt indrømme.

Så kan man selvfølgelig sige, at mændene i min omgangskreds ikke repræsenteret den mandlige danske befolkning, men det tror jeg nu nok, at de gør :-)

Og som jeg sagde til min veninde den anden dag, da hun slet ikke vidste, hvor hun skulle gøre af alle de følelser der wupti er kommet for en mand, som hun jo godt ved hun slet ikke burde forelske sig i – moralsk er det helt forkert overfor hans kone. Hmmm…. det er jo et helt blogindlæg i sig selv, for hvem er det, der har ansvaret for handlingen! Nå, men hun tænker straks over, hvor godt de passer sammen, hvor meget de har at tale om, hvordan hun kan se for sig, at de skal lave det ene og det andet sammen. Tankerne fortsætter med, om han nu også er på vej væk fra hans kone. Mon det er så mange år siden de har haft sex, som han siger, hvordan vil hans børn reagere, hvordan skal det lade sig gøre, at de skal ses de kommende måneder indtil han er blevet skilt. I baghovedet ligger og lurer OM han nu også bliver skilt. Vil han det, så meget som han siger, hvad nu hvis hun bliver totalt såret og skuffet, når nu hun er blevet smask forelsket i ham (mere end hun allerede er!) og han så måske ikke vil noget alligevel.

Som hun sagde et par dage senere, nu er der ikke noget at gøre, alt fornuft er forsvundet og han er mere end for lækker!

Og så er spørgsmålet, hvad manden tænker, hvis min mandlige omgangskreds har ret.   Tænker han mest på, at det er muligt at få et behov dækket, hos en sød, lækker smækker kvinde, der også har nogle holdninger til tingene, og som er alene – eller tænker han på en fremtid sammen med hende?

Ja, mine mandlige venner vil jo sige, at han helt sikkert tænker på sex, men at som tiden så går med sex og hyggelige timer sammen med hende, så er udfordringen at der KAN komme følelser med ind over, og så bliver det svært. Det kan sagtens være, at hun lige netop er det, der skal til for at han kommer videre i sit liv, men de første måneder er det ikke lige det hans tanker kredser om.

Hverken det ene eller andet kan jo siges at være forkert, men der er basis for rigtig mange udfordringer, når mænd og kvinder tænker så forskelligt, og udgangspunktet kan være så forskelligt.

Den anden veninde, der har stået i næsten samme situation har lige oplevet, hvordan manden ikke ligefrem havde til hensigt at flytte fra konen, selvom han utallige gange har sagt, at han elsker min veninde, har fortalt om, hvordan børnene har fået at vide, at de skal skilles osv. osv. Det hele var måske bare en historie, for at holde min veninde “varm” – ja undskyld mig udtrykket.

Måske kunne det være en god idé for kvinder, der står i situationen at huske på, at det jo faktisk slet ikke er sikkert, at de selv har lyst til at leve med manden resten af livet, når de først har lært ham rigtigt at kende. Måske er det en god idé at se på det sådan, at det kan give nogle hyggelige, rare og lærerige timer sammen med et andet menneske, men at man må se tiden an og se, hvordan ens egne følelser udvikler sig. Måske skal man ikke tænke så langt frem, men bare nyde nuet. Måske skal man lade være med at klantre sig selv, at det er moralsk forkert. Måske skal man, hvis man ender med at blive frygtelig såret, vred og skuffet, se det sådan, at det gjorde ondt, men at det havde været hyggelige timer mens det stod på, og at man lærer af de ting, der gør ondt. Måske ville det faktisk slet ikke gøre så ondt, hvis det endte med ikke at blive til noget, hvis man havde mere hånd i hanke med sine egne følelser, og ikke lod det hele være op til manden. Måske kommer det bare til at gøre hamrende ondt, men så må det være sådan. Måske ender det faktisk med, at lige netop den mand og kvinde passer super super godt sammen, og de lever lykkeligt til døden dem skiller.

Det er ikke til at vide, det er umuligt at få garantier både fra sig selv og fra andre – faktum er bare, at kvinder lynhurtigt forelsker sig i den mand de har fået “dannet” i tankerne og derfor lægger planer for fremtiden og mændene tænker lidt anderledes- måske ender det hele med at gå op i en højere enhed og måske gør det ikke.

Jeg synes som udgangspunkt at utroskab er helt helt forkert og mangel på respekt for sin parter, for slet ikke at tale om, hvor forkert det er at gå fra sin partner til fordel for en anden, eller om at være den, der er klar til et forhold, og så indgå i et forhold, hvor den anden part først skal til at gå en skilsmisse igennem.

Forkert eller ej, så er det i hvert fald dejligt at mærke forelskelsen, mærke følelserne suse rundt i kroppen, “miste forstanden”, glæde sig og drømme om fremtiden – det er jeg sikker på, at både mænd og kvinder kan blive enige om.

kh Mette

• Hvordan skal du få råd til at ….
• Hvordan går det med dine børn.
• Klarer du og din partner jeres uoverensstemmelser, eller ender det med, at I går fra hinanden.
• Mister du dit arbejde.
• Undgår du sygdom.
• Hvordan kommer festen til at gå.
• Mon hun er sur siden jeg ikke hører fra hende – har jeg gjort noget forkert?
• Kan jeg blive enig med min eks om…..
• Taber jeg sagen.
• Jeg består garanteret ikke eksamen…

Og sådan kunne jeg blive ved. Faktum er, at vi bekymrer os over en helt masse ting, vrider hjernen med tanker og spekulationer over, hvordan det hele nu skal gå – og det kan både være deprimerende og uhyggeligt at tænke på, samtidig med at du garanteret bliver i dårligt humør og mister noget af din gode energi.

Faktum er også, at 90 % af dine bekymringer aldrig bliver til noget og derfor er det jo faktisk noget spild af tid at bekymre sig.

Omvendt kan man også påstå, at man jo ved at bekymre sig forbereder sig, så man bliver mindst muligt væltet af pinden, hvis tingene skulle ske.

Jeg er stor (nogle gange for stor!!) fortaler for, at man skal have en plan og at det er langt bedre for at have så meget kontrol over situation, som man nu kan have, så man forhindrer tingene at ske.

Alligevel er det også sådan, at det er vigtigt ikke at spekulere sig meget over de ting der IKKE må ske, at de rent faktisk sker.

Hjernen forstår bare ikke, et IKKE. Hvis du eksempelvis siger “jeg må ikke spise chokolade” så hører den bare ordet chokolade og hjernen fortæller straks at du har brug for chokolade.

Hvis du hele tiden fortæller dig selv, at din partner er “forkert” til dig, ja så bliver han / hun forkert. Du vil have fokus på alle de ting, som bekræfter dig i, at du har ret. Det samme gælder, hvis du hele tiden siger til dig selv, at du aldrig har råd til noget – ja så vil du have følelsen af, at du altid skal vende hver en krone.

Dine tanker er så afgørende vigtige for, hvordan dit liv former sig. Positive tanker skaber positive oplevelser. Et smil giver ofte et smil tilbage. Det samme gør bekymringer, men lige netop ved bekymringer er det sådan, at du ofte vil opleve, at det du i dit hoved har gejlet op til at blive noget af en udfordring, faktisk slet ikke bliver det. Du står tilbage med oplevelsen af “Okay, det var slet ikke så slemt som jeg havde forestillet mig”.

Næste gang du bekymrer dig om noget, så tænk på, hvad du sidst bekymrede dig over. Blev det så slemt som du havde forestillet dig??

Brug det konstruktivt. Brug mere energi på at tænke positive tanker. Opsøg positive oplevelser – og vær selv med til at skabe dem.

kh Mette

Knap 8.000 nye børn i kvartalet har usikkerhed om hvor de skal være, og hvem der bestemmer over dem. Statsforvaltningen har forsøgt forlig i 70 % af sagerne, men uden held fordi 63 % af forældrene vurderes til at have et højt konfliktniveau.

Det er bevist at børn, hvis forældre ikke kan samarbejde om at være forældre, tager skade både fagligt, socialt og personligt. De færreste forældre ønsker at skade deres børn, så tænk over en ekstra gang, om der er noget du kan gøre for at imødekomme en løsning.

Tager du ansvar for børnenes tarv  og gør dit til at undgå uoverensstemmelser med din eks omkring dem?

kh Mette

Utroskab er mere og mere almindeligt. På trods af, at den generelle holdning er, at utroskab er respektløst overfor partneren, så har op mod halvdelen været deres partner utro, og 18 % været det flere gange

Nærvær, opmærksomhed, sex, kærtegn er vigtigt – også for dig, for at du er tilfreds med dit parforhold. Vær ærlig om dine behov og følelser. Find ind til kernen af, hvorfor du har behov for at være utro, og tal med din partner om, hvad der skal til for at undgå utroskab.

kh Mette

Rigtig mange kvinder glemmer fuldstændig at mærke efter, om den nye eller måske endda kun potentielle kæreste er den rigtige, men bruger i stedet tankerne på:

• Synes han nu, at jeg er god nok?
• Hvorfor ringer han ikke?
• Skal jeg skrive til ham?
• Vil han kunne lide mine børn?
• Hvornår skal jeg fortælle min familie og venner om ham?

Det er jo smadder vigtigt, at havne i et parforhold, hvor der er de værdier, som du har brug for, så brug i stedet tiden på at:

• Mærke efter, hvordan DU har det, når I er sammen.
• Nyde nuet og forelskelsen. Du kan ikke vide, om I passer sammen før der er gået mindst et år. Når forelskelsen forsvinder, erstattes den enten af kærlighed eller ligegyldighed.
• Brug tid på andet end ham.
• Find ud af, hvorfor I godt kan lide at være sammen og stil dem op mod dine vigtigste værdier i dit parforhold.

Du kan ikke gå direkte til noget, der skaber tryghed, ro og en ny “kernefamilie” – det tager tid at bygge op. Måske vil du over tid opleve og mærke, at han er den eneste rigtige, men du kan ikke være sikker.

Lad være med at gå helt i sort, hvis han så bakker ud af forholdet. Hvis han gør det, er han jo ikke den rigtige – og hvis du kun har kendt ham i få måneder, så er det nok ikke verdens undergang, med mindre du gør det til det, for du kender ham i bund og grund ikke.

Tag det roligt. Nyd nuet og forelskelsen. Husk at prioritere dine børn, din familie og dine venner, også selvom han lige nu virker til at være den eneste ene.

kh Mette

Hvert 5. par når ikke at holde kobberbryllup inden ægteskabet ender med skilsmisse. Mere end halvdelen af de ægteskaber, der ender med skilsmisser, opløses indenfor de første 12 år. Når først kobberbrylluppet er holdt falder risikoen drastisk.

Parforholdet kan ikke sættes på stand by i 8 år og tages op igen når børnene er blevet større. Vil du undgå at havne i skilsmissestatistikken så gør dit til at bevare kommunikationen og tiden med hinanden også selvom børn og karriere tager meget af din tid.

Og når kommunikationen skal bevares, så handler det ikke kun om:

• Hvem der køber mælken med hjem fra arbejde.
• Hvilke praktiske gøremål I skal nå i weekenden.
• Hvad børnene har lavet i børnehaven.
• Hvordan dagen er gået.

kh Mette