Kommentarer til Mette Haulund

Kommentar til Mit hjerte var ved at gå i stykker af mettehaulund

mettehaulund — Fri, 17 Feb 2012 07:39:32 +0000

Ja, det er jo lige netop trygheden og uvisheden der får os til at blive meget længe efter, at hjertet og mavefornemmelsen har fortalt os, hvad vi bør gøre.

Det er måske vigtigt at huske på, at når man er begyndt at kigge efter lejlighed osv, så har man mentalt flyttet sig og er i gang med en skilsmisse – og det er umuligt, helhjertet at gå ind i at redde ægteskabet og finde tilbage til kærligheden, når man er der. Så det er nok lidt enten eller, og om at tage beslutningen om, hvilken retning man vil kæmpe.

Uanset om man skal gennem en skilsmisse, eller redde ægteskabet, så er det nemlig en sej kamp.

Håber du finder frem til din beslutning og kommer godt videre.

kh Mette

Kommentar til Pigerne forsøger at finde hendes hånd og kigger bedende på hende (del 12) af mettehaulund

mettehaulund — Wed, 01 Feb 2012 09:11:39 +0000

Ja desværre er det sådan, at næsten alle der har oplevet store parforholdsproblemer og eventuel skilsmisse kan nikke genkendende til historien. Flere har været sikre på, at det er min egen historie, andre har spurgt, hvorfor jeg gengiver deres historie. Historien er opdigtet, men indeholder også situationer jeg enten selv har oplevet, eller har hørt andre tale om. Hvor alene man end føler sig, når man står midt i krisen, så er der bare så mange der kender til præcis de samme følelser.

Dejligt, at jeg har ramt dig med historien :-)

Kommentar til Pigerne forsøger at finde hendes hånd og kigger bedende på hende (del 12) af Thomas

Thomas — Wed, 01 Feb 2012 08:32:42 +0000

Der er så skræmmende meget lighed ved denne fortælling og min egen situation for to år siden. Jeg får en klump i maven og fælder en tåre men kan ikke lade være med at læse videre.

Thomas

Kommentar til Mit hjerte var ved at gå i stykker af Line

Line — Thu, 26 Jan 2012 16:21:53 +0000

Hej,
Præcis de tanker går jeg med lige nu.
Jeg er egentlig overbevist om at jeg nok skal klare mig med børnene.
Men fortryder jeg? Kræver jeg for meget – sådan at ingen mand kan leve op til mine krav?
Kan jeg ikke bare nøjes med dette liv og så få det bedste ud af det?
For lige nu går jeg/vi i en luftboble?
Jeg kigger i al hemmelighed efter ny bolig på nettet men kan samtidig ikke rigtig overskue skilsmissen, boligsalget og bo delingen for ikke at tale om hvad børnene skal…

Men jeg kan åbenbart ikke sænke paraderne mere og starte forfra.
Men hvordan filan kommer jeg så videre til at tage den endelig beslutning?????
Han er jo egentlig en god ven – sød og rar far. Når han ikke er sur. Han overskrider virkelig mine grænser for at være hård ved børnene….
Men av hvor gør mit hjerte ondt!!!!
Vil rigtig gerne videre men bange for at forlade trygheden og rive alt op!!!

Kommentar til Der var engang en ulykkelig kvinde – del 1 af mettehaulund

mettehaulund — Mon, 09 Jan 2012 09:04:24 +0000

Kære Donna

Jeg tror det bedste du kan gøre for dig selv er, at forholde dig til DIG. Hvem er du? Hvad vil du acceptere fra en kæreste? Hvad skal der til for at du har et godt liv? Arbejd på at sætte dine grænser og lad ham ikke gå ind over dem igen og igen?

Forhold dig til hvad du vil, i stedet for hvad din kæreste vil.

Kan du leve med hans jalousi? Tror du, at du kan kurere den? Er det forhold I har, et forhold som du kigger på med glæde, tryghed og ro?
Hvis ikke, hvad vil du så gøre ved det? Kan I gøre noget sammen eller skal du videre alene?

Ingen kan holde til at blive behandlet som du beskriver – og det påvirker helt naturligt (som du også skriver) din mentale tilstand og det håber jeg, at du får hjælp til at håndtere, så du ikke går helt ned på det.

Husk, at det er dit ansvar at leve et liv du har det godt med. Kan du ikke leve med det parforhold du har i dag, så gør noget for at komme videre. Tag hele tiden udgangspunkt i dine egne behov, ønsker, krav og arbejd videre ud fra det. Er det svært at finde overskuddet, så synes jeg, at du skal søge professionel hjælp til at komme videre – eventuelt hos din læge, som kan henvise videre, hvis det er nødvendigt.

Jeg håber alt det bedste for dig fremover.
De bedste hilsner
Mette

Kommentar til Der var engang en ulykkelig kvinde – del 1 af Donna

Donna — Sun, 08 Jan 2012 17:04:14 +0000

Jeg er 23 år og gift med min mand på 25,
Vi valgte og gifte helt unge, fordi det er sådan i vores kultur.
Men snarere fordi vi havde været sammen i 4 år.
Jeg er glad nok for ham og kunne ikke forestille mig et liv uden ham, eller troede, at han fandt en anden.
Det er bare at gøre denne lykkelige historie om ulykkelig er, at han er ekstremt jaloux.
Han er altid bange for at andre ser på mig, uanset hvor vi er, eller hvem der er omkring os. Han styrer mig selv meget af min tøjstil, hvad jeg går videre, det er for lavt skåret eller lignende, jeg elsker ham Stadi, men det er så svært for mig at komme ud af dette forhold, at vi har været sammen så længe, det kan simpelthen ikke forestille mig livet uden ham. Jeg forsøgte igen at slå op med ham, da han gik fra mig i et stykke tid, vil jeg aldrig glemme det, de følser jeg gjorde var jeg knust og dybt ulykkelig og gik mig i den samme tanke om, hvorfor jeg gjorde det, og hvad jeg skal gøre for at få ham tilbage. Efter et par dage, han dukkede op, var jeg rimelig glad igen. Men så nogle dage efter begyndte han at manipulere mig og spurgte alle mulige spørgsmål om mit tidligere liv, som jeg har været sammen med gutterne, osv., og så det bare forbliver konstant med spørgsmål. Ligegyldigt hvad jeg sagde til ham, fortalte ham om min dag eller lignende, han holdt for sig selv, Nåårh det var en dreng eller eksmpelvis, når jeg taler i telefonen, siger han nogle gange til mig, hvem er det i baggrunden eller lignende. Det er meget frustrerende for ham som han er, kan han bla, kan lide at dominere meget og er meget kommunistisk, er det som om han ikke tænke før han taler. Bagefter, når han ser jeg er ked af at han kommer hen og siger undskyld og krammer mig.
Men selv om han undskylder, at han holder fast i, der er mest min skyld, etc.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, tror du, der kan være en chance for at redde dette ægteskab, eller skal jeg bare arbejde på at smide det væk? ..

Jeg har virkelig brug for din hjælp eller andet, jeg vil snart mentalt ned.

Han har blandt andet gjort mig jaloux efter hans forestillinger, jeg føler det samme som ham
Jeg tror også hans Jalouxi kommer fra en tidligere x-kæreste, der var ham utro.
Men nu er jeg mere bekymret, hvis det ikke fungerer mellem os, og jeg gå ud og finde en anden.
At jeg måske risiko for mit forhold til den nye person, fordi jalouxi jeg har modtaget fra min mand, eller om jeg finder den lyttende og kærlig ægtemand … : S: (
De venligst
Donna

Kommentar til En højsæson af skilsmisser har igen ramt Danmark af Cammilla Rysgaard

Cammilla Rysgaard — Sat, 07 Jan 2012 09:56:35 +0000

Det er selvfølgelig en trist statistik. Super at I har sådan et “nød beredskab” og så glæder jeg mig over at have hørt om flere her i julen, der på trods af at de er skilt, kan finde ud af at holde jul sammen med de nye respektive og børnene.

/Cammilla

Kommentar til 50/50 deleordning set fra et barns vinkel af mettehaulund

mettehaulund — Wed, 23 Nov 2011 06:02:55 +0000

Christina jeg er helt enig, der bør hver eneste gang stilles spørgsmålstegn ved, hvilken ordning der er bedst. Jeg er overhovedet ikke fortaler for at 50/50 deleordningen skal praktiseres mere eller mindre automatisk.

Det eneste jeg stiller spørgsmålstegn ved er, hvorfor man har brug for altid at lave så negative undersøgelser omkring skilsmissebørn – hvorfor bliver der aldrig kigget på, hvor mange skilsmissebørn, der rent faktisk trives rigtig fint.

Jeg synes man glemmer at skilsmisse er en naturlig del af samfundet anno 2011. Man forsøger at holde krampagtigt fast på at “kernefamilien” er det RIGTIGE – og det vil jo være fantastisk hvis alle kunne leve sammen hele livet, men det er bare ikke sådan det er.

Min snak med min datter var ikke for at lave en mini-analyse – og selvfølgelig er det dejligt, at hun trives – men jeg er jo qua mit arbejde helt enig med dig i, at det desværre ser anderledes ud. Og her er det så, at jeg oftest ser, at de børn der ikke trives, mistrives på grund af de parametre jeg har skitseret.

Jeg er helt sikker på, at man kan finde skilsmissebørn der trives eller mistrives uanset, hvilke parametre der stilles op – og jeg rækker bare en finger i vejret og undrer mig over, hvorfor der konstant skal være den negative indgangsvinkel til skilsmissebørn.

kh Mette

Kommentar til 50/50 deleordning set fra et barns vinkel af Christina Copty

Christina Copty — Tue, 22 Nov 2011 08:13:24 +0000

Når man laver undersøgelser af den slags som du henleder til, drager man generelle konklusioner ud fra de parametre, der opsættes. Du kan naturligvis sagtens være uenig og lave et mini-interview med dit eget barn, der, hvis vi forudsætter at hun er bare en lille smule samarbejdsvillig, naturligvis vil støtte jer i det valg I har truffet.
Vi må dog, som forældre og samfund, også være åbne for at virkeligheden kan se anderledes ud for nogle børn.
Jeg sidder til dagligt og har samtaler med børn og unge af skilte forældre, og det er desværre mere reglen end undtagelsen at de føler sig splittede og savner at have ET hjem. Om du så, som forælder, er dygtig til at samarbejde, dygtig til at være skilt, dygtig til at få en hverdag op at køre osv. så er der stadig børn, der synes det er svært at opdele deres liv ligeligt imellem mor og far.
Jeg tror derfor at det er vigtigt at vi, om ikke andet, stiller spørgsmålstegn ved den efterhånden automatiserede 50-50 ordning, og kigger godt og grundigt på, om det er vores barn vi tager hånd om, eller om det er vore egne behov.

Kommentar til Får børn stress af 7/7 deleordning af mettehaulund

mettehaulund — Thu, 17 Nov 2011 10:44:07 +0000

Hej Jesper
Jeg er meget enig i dine betragtninger – og jeg er modstander af, at man laver rapporter som konkluderer på alle skilsmissebørn for der er jo så mange faktorer der spiller ind. Som du kan se på indlæget “50/50 deleordning set fra et barns vinkel”, så er det heller ikke alle børn, der kan se problemet i en 50/50 ordning :-)