Det var en hektisk dag i går. Dagen startede 5.30 med interview til Newspaq, DR nyhederne og Radio24syv. Videre til TV2 News studiet i Odense. Så et interview til SkalaFM, Berlingske, tv2.dk. Besøg på kontoret af DR nyhederne og hastigt videre til Aftenshowet på Christianshavn.
Det hele handlede om, at jeg har været ude at kritisere skilsmisselovgivningen. Karen Hækkerup er heldigvis meget enig i, at den 42 år gamle lovgning bør lempes.
Hvorfor skal det tage et halvt eller et helt år at blive skilt? Fordi der skal betænkningstid til, og fordi det ikke skal blive for nemt at blive skilt.
Jeg må bare sige, at betænkningstiden ligger INDEN man sender separationspapirerne og at INGEN synes det er nemt at blive skilt.
Undtagelser for ventetiden på skilsmissen er blandt andet bigami, bortførelse af børn, vold og utroskab. Utroskab??? Jamen utroskab er en del af halvdelen af alle skilsmisser i dagens Danmark. Skal det sidestilles med bigami og bortførelse af børn???
Det undrer mig, at lovgivningen skal bestemme, hvor lang betænkningstid der skal være. Er voksne mennesker ikke ansvarlige nok til selv at kunne vurdere det?
Og hvis meningen med lovgivningen skal være at minimere antallet af skilsmisser, hvorfor så ikke lovgive om, at det skal være sværere at blive gift, at man skal på kursus i at være ægtepar og blive forældre? Kunne en betænkningstid der midt i nyforelskelsesperioden ikke være en fordel?
Jeg er helt klart fortaler for:
- at vi begynder at forebygge i stedet for at helbrede.
- at det er op til de ansvarsbevidste voksne at vurdere, hvornår skilsmissen er en realitet.
- at der skulle være let tilgængelige muligheder for parterapi, for dem der måtte ønske det.
- at lovgivningen bliver opdelt, så den favner både dem som kan blive enige om vilkårene i skilsmissen og dem, der konflikter om alt.
- at der bliver fokuseret meget mere på, at få børnene bedst muligt gennem skilsmissen.
Og så synes jeg det er på tide, at vi forholder os til at 40 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse og at 1 mio. voksne danskere lever alene. Kernefamilien har ikke længere samme klang som den havde i 1970 – skulle lovgivningen ikke tilgodese de ændringer, der nu engang er kommet?
Tom Bäncke og Pia Kjærsgaard er dybt uenige. Hvad synes du?
kh Mette

