Kategoriarkiv: Personlig udvikling

Det skal være nemmere at blive skilt

Det var en hektisk dag i går. Dagen startede 5.30 med interview til Newspaq, DR nyhederne og Radio24syv. Videre til TV2 News studiet i Odense. Så et interview til SkalaFM, Berlingske, tv2.dk. Besøg på kontoret af DR nyhederne og hastigt videre til Aftenshowet på Christianshavn.

Det hele handlede om, at jeg har været ude at kritisere skilsmisselovgivningen. Karen Hækkerup er heldigvis meget enig i, at den 42 år gamle lovgning bør lempes.

Hvorfor skal det tage et halvt eller et helt år at blive skilt? Fordi der skal betænkningstid til, og fordi det ikke skal blive for nemt at blive skilt.

Jeg må bare sige, at betænkningstiden ligger INDEN man sender separationspapirerne og at INGEN synes det er nemt at blive skilt.

Undtagelser for ventetiden på skilsmissen er blandt andet bigami, bortførelse af børn, vold og utroskab. Utroskab??? Jamen utroskab er en del af halvdelen af alle skilsmisser i dagens Danmark. Skal det sidestilles med bigami og bortførelse af børn???

Det undrer mig, at lovgivningen skal bestemme, hvor lang betænkningstid der skal være. Er voksne mennesker ikke ansvarlige nok til selv at kunne vurdere det?

Og hvis meningen med lovgivningen skal være at minimere antallet af skilsmisser, hvorfor så ikke lovgive om, at det skal være sværere at blive gift, at man skal på kursus i at være ægtepar og blive forældre? Kunne en betænkningstid der midt i nyforelskelsesperioden ikke være en fordel?

Jeg er helt klart fortaler for:

  • at vi begynder at forebygge i stedet for at helbrede.
  • at det er op til de ansvarsbevidste voksne at vurdere, hvornår skilsmissen er en realitet.
  • at der skulle være let tilgængelige muligheder for parterapi, for dem der måtte ønske det.
  • at lovgivningen bliver opdelt, så den favner både dem som kan blive enige om vilkårene i skilsmissen og dem, der konflikter om alt.
  • at der bliver fokuseret meget mere på, at få børnene bedst muligt gennem skilsmissen.

Og så synes jeg det er på tide, at vi forholder os til at 40 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse og at 1 mio. voksne danskere lever alene. Kernefamilien har ikke længere samme klang som den havde i 1970 – skulle lovgivningen ikke tilgodese de ændringer, der nu engang er kommet?

Tom Bäncke og Pia Kjærsgaard er dybt uenige. Hvad synes du?

kh Mette

Kan hun slippe udenom (del 14)

Hvad skal hun gøre? Kan hun skrive tilbage, at hun ikke har tid? Nej, det går ikke? Hun er så fyldt med følelser og tanker, at det næsten er umuligt at virke helt uforstående, hvis hun bliver spurgt ind til noget. Kan hun lade være med at græde? Nervøs går hun ned til mødelokalet og så snart hun er kommet ind siger Charlotte, at det selvfølgelig ikke kommer hende ved, men at hun kan se, at hun er ked af det og bare vil sige, at hvis der er noget hun har brug for at snakke om, så er hun velkommen.

Hun kæmper med tårerne, kigger ned i gulvet, tager en dyb indånding og siger, at det bare ikke går super godt der hjemme for tiden.

Charlotte kender det alt for godt. Hun blev skilt for 2 år siden og må derfor kende en del til udfordringer. Skal hun være mere ærlig og åben?

De snakker sammen et par minutter, men tiden går og hun har brug for at være ude af døren kl. 15 – ikke et minut må gå til spilde.

Hun siger, at hun håber på, at sommerferien kan gøre underværker og regner med at være frisk og udhvilet tilbage om tre uger. Charlotte kigger på hende. Det er som om hun kan kigge lige igennem hende, men heldigvis siger hun ikke mere og de går tilbage på kontoret.

Rystet over, at hun alligevel ikke har været så god til at holde facaden, som hun havde forestillet sig bliver bunkerne samlet sammen og ti minutter i tre er hun klar til at køre. Michael er allerede kørt, kan hun se og hun nærmest småløber hen til bilen for at komme hurtigt ned til ham.

De kører ud i skoven, sidder i hans bil og for første gang handler snakken om ham. Han fortæller, at hans ægteskab ikke har fungeret i årevis. De har levet hver deres liv efter at børnene er blevet så store, at de ikke har brug for dem på samme måde som tidligere. Sexlivet har været ikke eksisterende de sidste 3 år. De har kæmpet for at finde tilbage til hinanden, men uden at det er lykkedes for dem. Hudløst ærligt fortæller han, hvordan han har kæmpet for at have nok i livet med hans kone, men at han efter deres første tur til vandet var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid inden han ikke ville kunne stå imod hans følelser mere.

Aftenen forinden havde været hæslig. Hans kone var blevet tosset, truet med både det ene og det andet, men efter en længere snak var de begge faldet ned og havde fundet en god løsning på, hvad der nu skulle ske. Nu kom den sværeste opgave at fortælle deres 3 børn på 15, 18 og 20 år om beslutningen.

Michael kigger hende dybt i øjnene. Er det tårer hun ser i hans øjne? ”Jeg har så mange følelser for dig, at jeg slet ikke kan styre dem lige nu. Jeg ved ikke hvordan du har det, og om du overhovedet ender med at blive skilt, men du skal vide, at jeg har sådan brug for at lære dig nærmere at kende og se hvor det bringer os hen, siger han”. Han kigger lidt undskyldende på hende og hun mærker en dyb og inderlig følelse af noget helt specielt, uden helt at kunne sætte ord på, hvad det er.

De snakker og snakker og tiden flyver af sted. Forskrækket opdager hun, at klokken næsten er halv seks.

Hun er på vej på sommerferie med hendes mand og hendes to børn og her sidder hun midt i en skov og taler følelser og fremtid med en mand, som hun knap kender, men som gør hende så tryg og glad, at hun har brug for at lære ham bedre at kende.

Skal hun droppe ferien? Skal hun gå direkte hjem til hendes mand og sige, at hun vil skilles?

Fortsættelse følger…

kh Mette

80 / 20 reglen til dit parforhold

Jeg tror de fleste har har det sådant, at der er nogle sider ved ens partner, som man ikke ligefrem er vild med. Nogle sider, som man godt kunne være foruden, og som nogen gange bare kan irritere helt vildt.

De mindre flatterende sider kan så nemt komme til at overskygge de egenskaber, som du virkelig elsker, med mindre du fokuserer på, at din partner jo “bare” er et helt almindeligt menneske, med både gode og mindre gode sider – præcis som dig selv.

Husker du på, at din partner med garanti også nogen gange tænker negative tanker om dig, eller om noget du gør – eller har du helt glemt det, fordi du selv har så meget fokus på, din partners negative sider, og tror på, at du er mere eller mindre fejlfri?

En helt simpel grundregel kan være med til at gøre en forskel i din tankegang omkring din partner – og dine følelser for ham / hende.

Grundreglen er: 

Hvis du elsker 80 % af din partners egenskaber, så må du lære at leve med de sidste 20 %.

Husk på, at ingen er perfekt, så lad nu være med at forsøge at lave de sidste 20 % om – du risikerer nemlig ubevidst at komme til at “pille ved” de 80 % af hans / hendes egenskaber, som du faktisk sætter stor pris på.

kh Mette

 

Elsker min nye partner mig?

Jeg skriver ofte om tiden umiddelbart efter en skilsmisse, men den anden dag var der en der spurgte mig, hvorfor jeg sjældent skriver om tiden, efter at have fundet en ny partner, hvor der jo ofte opstår en masse udfordringer. Selvfølgelig er der rigtig mange skønne ting forbundet med en ny partner – og dem skal man fokusere på så meget som overhovedet muligt. Det ændrer ikke ved, at det at mødes i “en senere alder” og dermed have erfaringer fra tidligere forhold, eventuelt have børn med en eks osv. osv.

Umiddelbart tænker jeg, at der jo skal slibes kanter af, der skal bøjes arm, planlægges, tales og evalueret – og det samtidig med, at det kilder i maven af glæde over at skulle være sammen, samtidig med, at man flyver rundt på den lyserøde sky og synes at ens nye kæreste er fantastisk.

Specielt kvinder glemmer helt at mærke efter, men fokuserer mere på, hvor sikker man nu kan være på, at han vil leve sammen med en resten af livet. Tænker eksempelvis:

  • Kan jeg nu stole på, at han har de “rigtige” intentioner?
  • Hvordan skal jeg sikre mig, at han bliver ved med at være vild med mig?
  • Hvorfor vil han ikke være sammen med mig i dag?
  • Hvorfor ringer han ikke – eller hvorfor svarer han ikke på min sms?
  • Hvornår skal jeg møde hans børn og hans familie?
  • Elsker han mig nu højt nok?
  • Hvorfor har han ikke fortalt om mig til hans venner?
  • Gud hvor er han altså lækker, bare han nu synes det samme om mig.

Og det er helt naturlige tanker, fordi ingen af os dybest set er vilde med usikkerhed i forhold til fremtiden. Men fremtiden er jo usikker, når man lige har mødt en ny partner. Der er nye mennesker, man måske skal forholde sig til. Der er måske børn, der måske bliver ens nye bonusbørn. Der er boligsituationen, som måske engang skal ændres, fordi man har et ønske om at bo sammen. Der er bare ingen der kan være sikre på, at de ting kommer til at ske, fordi man skal have kendt hinanden et stykke tid (i hvert fald mere end det halve / hele år, hvor forelskelsens sindssyge rumsterer i kroppen) før man kan vide sig sikker på, hvilken retning man skal gå. Ændres forelskelsen til kærlighed, eller ligegyldighed?

Det kunne være så godt, hvis man i stedet tænkte på:

  • Nu tager vi lige en dag af gangen og nyder hinanden, så finder vi ud af hvad tiden bringer.
  • Kan han umiddelbart dække de basale behov jeg har til et parforhold?
  • Kan vi tale sammen – også om udfordringer – uden at komme op at diskutere?
  • Hvornår har jeg det godt med at fortælle om ham til venner, familie, børn?
  • Nu skal jeg huske, at der også skal være tid til andet end at tænke på ham og vores eventuelle fremtid.
  • Vi har alle mindre positive sider, kan jeg leve med hans?
  • Hvad fortæller min mavefornemmelse mig?

De kommende uger kommer til at handle om livet med en ny  partner. Blandt andet spørgsmålet “Elsker du dine bonusbørn” kommer på tapetet.

kh Mette

 

Slip kærligheden løs i 2012

Vil du have mit og 11 andre eksperters bud på, hvordan du kan slippe kærligheden løs, så inviterer jeg dig hermed til årets kærlighedsbegivenhed:

Den danske Telesummit: Slip kærligheden løs 2012,

Som deltager får du mange spændende vinkler og konkrete værktøjer til dit kærlighedsliv – uanset om du er single eller i parforhold. Du vil blive klogere på kærlighedens mysterier og dig selv. Det er ganske gratis for alle 12 uger!

I 12 uger får du hver uge et nyt foredrag/interview med mig eller en anden ekspert udi kærlighed eller andet, der vil berige dit kærlighedsliv.

Læs mere om Slip kærligheden løs 2012, og tilmeld dig på dette link:

SLIP KÆRLIGHEDEN LØS

kh Mette

Livslektie…..

“What day is it,?” asked Pooh.
“It’s today,” squeaked Piglet.
“My favorite day,” said Pooh.”

Nyd dagen.

kh Mette

Oplevelsen hos parterapeuten sætter dybe spor (del 12)

Der bliver heller ikke sagt meget næste morgen, men de får lavet aftalen om, at mødes hos parterapeuten kl. 15. Hun har det godt med, at de ikke skal følges, for det giver hende muligheden for at trække vejret alene når de er færdige hos hende.

Hele dagen er hun bange for, at parterapeuten kan kigge lige igennem hende. Hvad skal hun sige derinde? Hvad har hun lyst til at tale om med en fremmed. Da de mødes i venteværelset ved ingen af dem, hvad de skal gøre af sig selv. De er så langt fra hinanden, at hun mest af alt får lyst til at give ham hånden i stedet for at give ham et knus. Hun kan se på ham, at han er bange og utryg ved situationen.

De bliver mødt af en sød og meget behagelig dame, der byder dem velkommen og beder dem sætte sig ned og hver især fortælle hende, hvorfor de er her. Alle de forbehold de vist begge havde inden de kom forsvinder og pludselig er det trygt og rart at fortælle gennem en anden, med forventningen om, at her kan det ikke gå helt galt med deres dialog.

Hun bliver overrasket over alle de tanker og følelser Jesper har. Hvorfor har han aldrig sagt de ting til hende? Hvordan kan de begge to gå med de samme behov uden at kunne få det fra hinanden? Han har lagt mærke til meget mere end hun havde forventet, og hun svinger mellem at være glad for, at de får talt om tingene, til at være både gal, såret og frustreret over, hvordan de kan være kommet herud, hvor de er nu.

Der bliver sagt så meget. Parterapeuten er god til at spørge ind, runde emner af, høre på dem begge to og stoppe dem, når de kommer til at beskylde hinanden for fejl og mangler. Alligevel går hun derfra med følelsen af ikke at have sagt det, der brænder for at komme ud. Hun kan se, at hendes mand er fuld af fortrøstning. Han fandt et sted, hvor han kunne få sat ord på hans frustrationer og tanker, et sted, hvor han blev forstået og hørt – som om det har gjort hele forskellen.

Aftenen er hyggelig. På en eller anden måde er hun ikke helt så bange for Jespers reaktioner, som hun plejer at være, og alligevel er hun skræmt ved tanken om, hvad han forventer når de kommer i seng. Vil han forsøge at komme tæt på hende? Har han en forventning om, at nu er de værste problemer løst, så nu er der basis for at starte sexlivet igen? Hun ved det ikke, men får næsten kvalme ved tanken. Hun kan slet ikke forestille sig at kysse ham igen. Han virker fremmed for hende, som om hun slet ikke kender ham – og værst af alt, som om hun slet ikke har lyst til at lære ham at kende.

Hvorfor er det, at hun slet ikke kan finde de positive tanker frem? Har hun opgivet? Hvorfor kan hun ikke mærke lettelsen over deres møde hos parforholdseksperten? Hvorfor sidder hun hos parterapeuten, hvis hendes tanker alligevel ikke går i retningen af at kæmpe for og tro på fremtiden?

Fortsættelse følger næste fredag.

kh Mette

Hvordan får jeg tid til det hele

Åh, hvor er der mange ting vi alle sammen gerne vil – mig selv inklusiv. Ja verden er jo ligefrem et tag-selv-bord af muligheder og det er bare nogle gange meget nemmere at sige “ja tak” end “nej tak”.  Nemmere at vælge til, end at vælge fra.

Jeg har mange kvinder i coachingforløb som lige netop har det problem, at de aldrig rigtig er helt tilfredse med livet, som har svært ved at få tid til det hele og derfor ikke føler sig gode nok. Derfor får jeg ofte spørgsmålet “Jamen, hvordan får jeg dog tid til det hele” – ofte efterfulgt af “alle andre kan jo nå en masse ting, og det kan jeg bare ikke”.

Jeg er sikker på, at vi alle sammen kender til det, enten i perioder, eller som en generel problemstillingen – tiden flyver jo afsted!

Skal man have tid til det hele?

NEJ, det skal man ikke. Man skal have tid til det, der er vigtigt for en selv – og det er helt vildt vigtigt at forholde sig til, ikke bare hver tiende gang, der skal siges “ja tak” eller “nej tak” til en mulighed, men hver eneste gang.

Hvad vil du bruge din tid på?

Faktum er, at du ALDRIG får mere tid, end den tid du tager dig.

Så derfor:

  • Hvis du vitterlig gerne vil prioritere at have et godt parforhold og det er vigtigt for jer, at bevare det I har sammen – så prioriter tid til at være sammen med din partner i stedet for at sortere vasketøj og agere som om, at en tømt vasketøjskurv er noget af det absolut vigtigste for dig.
  • Hvis du gerne vil have tid med børnene, så prioriter dem før andre mindre vigtige ting.
  • Hvis du gerne vil fokusere på din karriere i en periode, så vælg ting fra som er mindre vigtige i en periode. Det kan være motion, samvær med venner, eller praktiske gøremål der kan “udliciteres”.
  • Hvis du gerne vil tabe dig, så prioriter motion og tid til at lave god mad, fremfor fjernsyn, arbejde osv.
  • Hvis du mangler timer i døgnet, så er det måske en mulighed at slukke for fjernsynet og brug aftenerne anderledes.

Du kan ikke nå det hele og det kan alle andre heller ikke. Hvis det ser ud til, at de kan nå det hele, så prioriterer de måske bare anderledes end dig, for de har ikke flere timer i døgnet.

Den anden dag havde jeg en travl dag på kontoret og kunne sagtens have stresset og knoklet alt det bedste jeg havde “lært” hele dagen. Solen skinnede udenfor, og det var super dejligt vintervejr og den friske luft kaldte på mig. Fordi jeg er meget bevidst om, at for at jeg er i balance med mig selv, så skal jeg have motion og frisk luft, så gik jeg en tur på en time, i stedet for at arbejde, da jeg havde halvanden time mellem to klienter. Ikke fordi jeg havde tiden, men fordi jeg valgte at prioritere tiden.  Jeg nød hver en solstråle, kom frisk og glad tilbage og var helt sikkert meget mere effektiv resten af dagen, samtidig med at jeg havde det rigtig godt med mig selv. Mon jeg kom mere glad hjem fra arbejde, end jeg ellers ville have gjort?

Jeg siger det igen:
Du får ikke mere tid til en noget du gerne vil, end den tid du tager dig.

Prioriter det du har det godt med og mærk, hvilken forskel det gør for dig.

kh Mette

Pigerne forsøger at finde hendes hånd og kigger bedende på hende (del 12)

Næste dag ringer hun og sygemelder sig på hendes arbejde – hun kan slet ikke overskue at stå ud af sengen, vil bare være alene med hendes tanker. Hendes kollega sender en sms og spørger til hende. Hun sletter den uden at svare. Han sender en igen om eftermiddagen og hun svarer tilbage, at hun har brug for ro, og at han ikke må skrive eller ringe til hende, før hun giver besked igen. Hun græder da hun skriver det, for hun har jo lyst til at mødes med ham. Lyst til at mærke trygheden og varmen fra ham. Lyst til at mærke hans trygge arme om hendes krop. Lyst til at tale med ham natten lang og mærke glæden i maven overtage den store betonklump, der normalt fylder inde i hende.

Da manden kommer hjem går han direkte ind og fortæller hende, at han har bestilt en tid hos en parforholdsekspert, og at de skal derhen dagen efter. Hun kigger spørgende på ham, tør ikke stritte i mod og nikker bare som accept. Pigerne kigger forsigtigt ind til hende, sætter sig på sengen hos hende, leder efter hendes hånd og kigger med bedende øjne på hende – hun kan se i deres øjne, at de ved, hvad der foregår og er skræmt fra vid og sans. Alligevel kan hun ikke magte deres sorg og bekymring, hun har nok i hendes egen sorg og kan ikke give dem de garantier de ønsker sig. Den mindste datter græder, ligger sig ind til hende og siger ”mor, vil du ikke godt blive dig selv igen, jeg bliver så bange når du er sådan her”. De græder begge to, putter sig ind til hinanden i håbet om at finde trøst. Tanken om, at hun ikke kan have pigerne hos sig hver dag, hvis de ender med at blive skilt gør hende så ulykkelig, som hun aldrig før har oplevet det. Hvem er det der siger, at det er alt for nemt at blive skilt i dag – hun har kæmpet nu i mere end et år og er så ulykkelig, at hun næsten ikke kan være i hendes egen krop. Hun har tabt sig næsten 10 kg og er efterhånden skind og ben. I starten var det dejligt, endelig at slippe for de overflødige kilo men de sidste kilo har ikke ligefrem gjort hende pænere. Kinderne er indsunket, øjnene er ulykkelige, kravebenene stritter frem og bukserne hænger på hende og det værste er, at hun er bange for, at hun ikke engang er kommet til den værste tid endnu.

Hun får sig kæmpet ud af sengen for at spise aftensmad med de andre, der er stille ved bordet. Ingen tør sige noget af frygt for, hvad ordene vil føre med sig. På den måde føler hun, at pigerne har krav på en forklaring, men hun magter det ikke og får følelsen af at være en rigtig dårlig mor. Hun forsøger at skjule tårerne der stiger op i hendes øjne, men ved ikke hvordan det lykkedes for hende.

Det bliver endnu engang en lang nat. Det er som om at i takt med at mærket sænker sig som kommer de uhyggelige og skræmmende tanker tilbage med fuld styrke. Hun lader som om hun sover, men ved godt at hendes mand, som heller ikke kan sove, godt er klar over, at hun er vågen. Ingen af dem siger noget, men ligger der ved siden af hinanden med deres egne tanker, deres egen sorg over ikke at kunne nå hinanden mere.

Forsættelse følger….

Kh Mette

Den dårlige samvittighed gør mig syg

Hvor kan man bare bruge meget tid på at have dårlig samvittighed. Så er der lidt rengøring der mangler, en veninde der burde ringes til, en partner der skulle have lidt mere opmærksom, et par løbesko, der trænger til noget frisk luft, en badedragt der er så knastør, at spørgsmålet er, om den nogensinde bliver til badedragt igen, nogle lektier der kunne bruges mere tid på, nogle papirer der skal i de rigtige mapper, en bunke strygetøj, der på mystisk vis ikke forsvinder af sig selv, nogle gaver der skal købes, en konfirmation der skal forberedes – og jeg kunne blive ved – og du kan med garanti selv lave en tilsvarende liste, ja måske har du den allerede enten på papir eller i hovedet….

Faktum er, at vi kvinder ofte bruger rigtig meget tid på alt det vi BURDE. En masse ting, vi kan dunke os selv i hovedet med og forklare hvorfor vi ikke er gode nok.

Den anden dag havde jeg en kvinde i min klinik, som sagde til mig, at hun var bange for, at den dårlige samvittighed var ved at gøre hende syg.

Og det er jo lige netop det, der sker!

Den dårlige samvittighed giver bare mega dårlig karma – længere er den ikke. Den dårlige karma, skaber manglende energi, manglende selvtillid og fokus på det helt forkerte.

Pludselig går 80 % af den indre dialog med negativ snak om os selv – og 80 % er faktisk ret meget, eftersom vi kvinder ofte bruger oceaner af tid på at tænke og vurdere frem og tilbage!

Det er ret længe siden at jeg gjorde op med mig selv, at jeg bare IKKE vil leve med konstant dårlig samvittighed. Ikke fordi jeg ikke har 1000 ting jeg godt kunne få dårlig samvittighed over – jeps, Ellen, Mie, Sanne, Hanne og alle i andre, jeg ved, at jeg har et par hængepartier og skal nok komme med datoer :-).

Jeg er jo bare et menneske og ikke en super-woman, der kan nå det hele på den halve tid – og derfor har jeg som alle andre en masse ting som jeg KUNNE dunke mig selv i hovedet med, hvis jeg VILLE, men det vil jeg IKKE.

Nej, jeg vil bruge min energi på at tænke positive tanker – og til at skabe det liv, som jeg drømmer om. Tænker jeg negative tanker bruger jeg livet helt anderledes end det jeg drømmer om.

Den dag jeg dør, om forhåbentlig rigtig mange år, skal der på min gravsten stå “Jeg fik set det jeg ville”. Den sætning betyder, for mig, mere end bare fysisk at se, så er det med at bruge tiden fornuftigt.

Hvad med dig, bruger du tiden fornuftigt?

kh Mette