Kategoriarkiv: Personlig udvikling

80 / 20 reglen til dit parforhold

Jeg tror de fleste har har det sådant, at der er nogle sider ved ens partner, som man ikke ligefrem er vild med. Nogle sider, som man godt kunne være foruden, og som nogen gange bare kan irritere helt vildt.

De mindre flatterende sider kan så nemt komme til at overskygge de egenskaber, som du virkelig elsker, med mindre du fokuserer på, at din partner jo “bare” er et helt almindeligt menneske, med både gode og mindre gode sider – præcis som dig selv.

Husker du på, at din partner med garanti også nogen gange tænker negative tanker om dig, eller om noget du gør – eller har du helt glemt det, fordi du selv har så meget fokus på, din partners negative sider, og tror på, at du er mere eller mindre fejlfri?

En helt simpel grundregel kan være med til at gøre en forskel i din tankegang omkring din partner – og dine følelser for ham / hende.

Grundreglen er: 

Hvis du elsker 80 % af din partners egenskaber, så må du lære at leve med de sidste 20 %.

Husk på, at ingen er perfekt, så lad nu være med at forsøge at lave de sidste 20 % om – du risikerer nemlig ubevidst at komme til at “pille ved” de 80 % af hans / hendes egenskaber, som du faktisk sætter stor pris på.

kh Mette

 

Elsker min nye partner mig?

Jeg skriver ofte om tiden umiddelbart efter en skilsmisse, men den anden dag var der en der spurgte mig, hvorfor jeg sjældent skriver om tiden, efter at have fundet en ny partner, hvor der jo ofte opstår en masse udfordringer. Selvfølgelig er der rigtig mange skønne ting forbundet med en ny partner – og dem skal man fokusere på så meget som overhovedet muligt. Det ændrer ikke ved, at det at mødes i “en senere alder” og dermed have erfaringer fra tidligere forhold, eventuelt have børn med en eks osv. osv.

Umiddelbart tænker jeg, at der jo skal slibes kanter af, der skal bøjes arm, planlægges, tales og evalueret – og det samtidig med, at det kilder i maven af glæde over at skulle være sammen, samtidig med, at man flyver rundt på den lyserøde sky og synes at ens nye kæreste er fantastisk.

Specielt kvinder glemmer helt at mærke efter, men fokuserer mere på, hvor sikker man nu kan være på, at han vil leve sammen med en resten af livet. Tænker eksempelvis:

  • Kan jeg nu stole på, at han har de “rigtige” intentioner?
  • Hvordan skal jeg sikre mig, at han bliver ved med at være vild med mig?
  • Hvorfor vil han ikke være sammen med mig i dag?
  • Hvorfor ringer han ikke – eller hvorfor svarer han ikke på min sms?
  • Hvornår skal jeg møde hans børn og hans familie?
  • Elsker han mig nu højt nok?
  • Hvorfor har han ikke fortalt om mig til hans venner?
  • Gud hvor er han altså lækker, bare han nu synes det samme om mig.

Og det er helt naturlige tanker, fordi ingen af os dybest set er vilde med usikkerhed i forhold til fremtiden. Men fremtiden er jo usikker, når man lige har mødt en ny partner. Der er nye mennesker, man måske skal forholde sig til. Der er måske børn, der måske bliver ens nye bonusbørn. Der er boligsituationen, som måske engang skal ændres, fordi man har et ønske om at bo sammen. Der er bare ingen der kan være sikre på, at de ting kommer til at ske, fordi man skal have kendt hinanden et stykke tid (i hvert fald mere end det halve / hele år, hvor forelskelsens sindssyge rumsterer i kroppen) før man kan vide sig sikker på, hvilken retning man skal gå. Ændres forelskelsen til kærlighed, eller ligegyldighed?

Det kunne være så godt, hvis man i stedet tænkte på:

  • Nu tager vi lige en dag af gangen og nyder hinanden, så finder vi ud af hvad tiden bringer.
  • Kan han umiddelbart dække de basale behov jeg har til et parforhold?
  • Kan vi tale sammen – også om udfordringer – uden at komme op at diskutere?
  • Hvornår har jeg det godt med at fortælle om ham til venner, familie, børn?
  • Nu skal jeg huske, at der også skal være tid til andet end at tænke på ham og vores eventuelle fremtid.
  • Vi har alle mindre positive sider, kan jeg leve med hans?
  • Hvad fortæller min mavefornemmelse mig?

De kommende uger kommer til at handle om livet med en ny  partner. Blandt andet spørgsmålet “Elsker du dine bonusbørn” kommer på tapetet.

kh Mette

 

Slip kærligheden løs i 2012

Vil du have mit og 11 andre eksperters bud på, hvordan du kan slippe kærligheden løs, så inviterer jeg dig hermed til årets kærlighedsbegivenhed:

Den danske Telesummit: Slip kærligheden løs 2012,

Som deltager får du mange spændende vinkler og konkrete værktøjer til dit kærlighedsliv – uanset om du er single eller i parforhold. Du vil blive klogere på kærlighedens mysterier og dig selv. Det er ganske gratis for alle 12 uger!

I 12 uger får du hver uge et nyt foredrag/interview med mig eller en anden ekspert udi kærlighed eller andet, der vil berige dit kærlighedsliv.

Læs mere om Slip kærligheden løs 2012, og tilmeld dig på dette link:

SLIP KÆRLIGHEDEN LØS

kh Mette

Livslektie…..

“What day is it,?” asked Pooh.
“It’s today,” squeaked Piglet.
“My favorite day,” said Pooh.”

Nyd dagen.

kh Mette

Oplevelsen hos parterapeuten sætter dybe spor (del 12)

Der bliver heller ikke sagt meget næste morgen, men de får lavet aftalen om, at mødes hos parterapeuten kl. 15. Hun har det godt med, at de ikke skal følges, for det giver hende muligheden for at trække vejret alene når de er færdige hos hende.

Hele dagen er hun bange for, at parterapeuten kan kigge lige igennem hende. Hvad skal hun sige derinde? Hvad har hun lyst til at tale om med en fremmed. Da de mødes i venteværelset ved ingen af dem, hvad de skal gøre af sig selv. De er så langt fra hinanden, at hun mest af alt får lyst til at give ham hånden i stedet for at give ham et knus. Hun kan se på ham, at han er bange og utryg ved situationen.

De bliver mødt af en sød og meget behagelig dame, der byder dem velkommen og beder dem sætte sig ned og hver især fortælle hende, hvorfor de er her. Alle de forbehold de vist begge havde inden de kom forsvinder og pludselig er det trygt og rart at fortælle gennem en anden, med forventningen om, at her kan det ikke gå helt galt med deres dialog.

Hun bliver overrasket over alle de tanker og følelser Jesper har. Hvorfor har han aldrig sagt de ting til hende? Hvordan kan de begge to gå med de samme behov uden at kunne få det fra hinanden? Han har lagt mærke til meget mere end hun havde forventet, og hun svinger mellem at være glad for, at de får talt om tingene, til at være både gal, såret og frustreret over, hvordan de kan være kommet herud, hvor de er nu.

Der bliver sagt så meget. Parterapeuten er god til at spørge ind, runde emner af, høre på dem begge to og stoppe dem, når de kommer til at beskylde hinanden for fejl og mangler. Alligevel går hun derfra med følelsen af ikke at have sagt det, der brænder for at komme ud. Hun kan se, at hendes mand er fuld af fortrøstning. Han fandt et sted, hvor han kunne få sat ord på hans frustrationer og tanker, et sted, hvor han blev forstået og hørt – som om det har gjort hele forskellen.

Aftenen er hyggelig. På en eller anden måde er hun ikke helt så bange for Jespers reaktioner, som hun plejer at være, og alligevel er hun skræmt ved tanken om, hvad han forventer når de kommer i seng. Vil han forsøge at komme tæt på hende? Har han en forventning om, at nu er de værste problemer løst, så nu er der basis for at starte sexlivet igen? Hun ved det ikke, men får næsten kvalme ved tanken. Hun kan slet ikke forestille sig at kysse ham igen. Han virker fremmed for hende, som om hun slet ikke kender ham – og værst af alt, som om hun slet ikke har lyst til at lære ham at kende.

Hvorfor er det, at hun slet ikke kan finde de positive tanker frem? Har hun opgivet? Hvorfor kan hun ikke mærke lettelsen over deres møde hos parforholdseksperten? Hvorfor sidder hun hos parterapeuten, hvis hendes tanker alligevel ikke går i retningen af at kæmpe for og tro på fremtiden?

Fortsættelse følger næste fredag.

kh Mette

Hvordan får jeg tid til det hele

Åh, hvor er der mange ting vi alle sammen gerne vil – mig selv inklusiv. Ja verden er jo ligefrem et tag-selv-bord af muligheder og det er bare nogle gange meget nemmere at sige “ja tak” end “nej tak”.  Nemmere at vælge til, end at vælge fra.

Jeg har mange kvinder i coachingforløb som lige netop har det problem, at de aldrig rigtig er helt tilfredse med livet, som har svært ved at få tid til det hele og derfor ikke føler sig gode nok. Derfor får jeg ofte spørgsmålet “Jamen, hvordan får jeg dog tid til det hele” – ofte efterfulgt af “alle andre kan jo nå en masse ting, og det kan jeg bare ikke”.

Jeg er sikker på, at vi alle sammen kender til det, enten i perioder, eller som en generel problemstillingen – tiden flyver jo afsted!

Skal man have tid til det hele?

NEJ, det skal man ikke. Man skal have tid til det, der er vigtigt for en selv – og det er helt vildt vigtigt at forholde sig til, ikke bare hver tiende gang, der skal siges “ja tak” eller “nej tak” til en mulighed, men hver eneste gang.

Hvad vil du bruge din tid på?

Faktum er, at du ALDRIG får mere tid, end den tid du tager dig.

Så derfor:

  • Hvis du vitterlig gerne vil prioritere at have et godt parforhold og det er vigtigt for jer, at bevare det I har sammen – så prioriter tid til at være sammen med din partner i stedet for at sortere vasketøj og agere som om, at en tømt vasketøjskurv er noget af det absolut vigtigste for dig.
  • Hvis du gerne vil have tid med børnene, så prioriter dem før andre mindre vigtige ting.
  • Hvis du gerne vil fokusere på din karriere i en periode, så vælg ting fra som er mindre vigtige i en periode. Det kan være motion, samvær med venner, eller praktiske gøremål der kan “udliciteres”.
  • Hvis du gerne vil tabe dig, så prioriter motion og tid til at lave god mad, fremfor fjernsyn, arbejde osv.
  • Hvis du mangler timer i døgnet, så er det måske en mulighed at slukke for fjernsynet og brug aftenerne anderledes.

Du kan ikke nå det hele og det kan alle andre heller ikke. Hvis det ser ud til, at de kan nå det hele, så prioriterer de måske bare anderledes end dig, for de har ikke flere timer i døgnet.

Den anden dag havde jeg en travl dag på kontoret og kunne sagtens have stresset og knoklet alt det bedste jeg havde “lært” hele dagen. Solen skinnede udenfor, og det var super dejligt vintervejr og den friske luft kaldte på mig. Fordi jeg er meget bevidst om, at for at jeg er i balance med mig selv, så skal jeg have motion og frisk luft, så gik jeg en tur på en time, i stedet for at arbejde, da jeg havde halvanden time mellem to klienter. Ikke fordi jeg havde tiden, men fordi jeg valgte at prioritere tiden.  Jeg nød hver en solstråle, kom frisk og glad tilbage og var helt sikkert meget mere effektiv resten af dagen, samtidig med at jeg havde det rigtig godt med mig selv. Mon jeg kom mere glad hjem fra arbejde, end jeg ellers ville have gjort?

Jeg siger det igen:
Du får ikke mere tid til en noget du gerne vil, end den tid du tager dig.

Prioriter det du har det godt med og mærk, hvilken forskel det gør for dig.

kh Mette

Pigerne forsøger at finde hendes hånd og kigger bedende på hende (del 12)

Næste dag ringer hun og sygemelder sig på hendes arbejde – hun kan slet ikke overskue at stå ud af sengen, vil bare være alene med hendes tanker. Hendes kollega sender en sms og spørger til hende. Hun sletter den uden at svare. Han sender en igen om eftermiddagen og hun svarer tilbage, at hun har brug for ro, og at han ikke må skrive eller ringe til hende, før hun giver besked igen. Hun græder da hun skriver det, for hun har jo lyst til at mødes med ham. Lyst til at mærke trygheden og varmen fra ham. Lyst til at mærke hans trygge arme om hendes krop. Lyst til at tale med ham natten lang og mærke glæden i maven overtage den store betonklump, der normalt fylder inde i hende.

Da manden kommer hjem går han direkte ind og fortæller hende, at han har bestilt en tid hos en parforholdsekspert, og at de skal derhen dagen efter. Hun kigger spørgende på ham, tør ikke stritte i mod og nikker bare som accept. Pigerne kigger forsigtigt ind til hende, sætter sig på sengen hos hende, leder efter hendes hånd og kigger med bedende øjne på hende – hun kan se i deres øjne, at de ved, hvad der foregår og er skræmt fra vid og sans. Alligevel kan hun ikke magte deres sorg og bekymring, hun har nok i hendes egen sorg og kan ikke give dem de garantier de ønsker sig. Den mindste datter græder, ligger sig ind til hende og siger ”mor, vil du ikke godt blive dig selv igen, jeg bliver så bange når du er sådan her”. De græder begge to, putter sig ind til hinanden i håbet om at finde trøst. Tanken om, at hun ikke kan have pigerne hos sig hver dag, hvis de ender med at blive skilt gør hende så ulykkelig, som hun aldrig før har oplevet det. Hvem er det der siger, at det er alt for nemt at blive skilt i dag – hun har kæmpet nu i mere end et år og er så ulykkelig, at hun næsten ikke kan være i hendes egen krop. Hun har tabt sig næsten 10 kg og er efterhånden skind og ben. I starten var det dejligt, endelig at slippe for de overflødige kilo men de sidste kilo har ikke ligefrem gjort hende pænere. Kinderne er indsunket, øjnene er ulykkelige, kravebenene stritter frem og bukserne hænger på hende og det værste er, at hun er bange for, at hun ikke engang er kommet til den værste tid endnu.

Hun får sig kæmpet ud af sengen for at spise aftensmad med de andre, der er stille ved bordet. Ingen tør sige noget af frygt for, hvad ordene vil føre med sig. På den måde føler hun, at pigerne har krav på en forklaring, men hun magter det ikke og får følelsen af at være en rigtig dårlig mor. Hun forsøger at skjule tårerne der stiger op i hendes øjne, men ved ikke hvordan det lykkedes for hende.

Det bliver endnu engang en lang nat. Det er som om at i takt med at mærket sænker sig som kommer de uhyggelige og skræmmende tanker tilbage med fuld styrke. Hun lader som om hun sover, men ved godt at hendes mand, som heller ikke kan sove, godt er klar over, at hun er vågen. Ingen af dem siger noget, men ligger der ved siden af hinanden med deres egne tanker, deres egen sorg over ikke at kunne nå hinanden mere.

Forsættelse følger….

Kh Mette

Den dårlige samvittighed gør mig syg

Hvor kan man bare bruge meget tid på at have dårlig samvittighed. Så er der lidt rengøring der mangler, en veninde der burde ringes til, en partner der skulle have lidt mere opmærksom, et par løbesko, der trænger til noget frisk luft, en badedragt der er så knastør, at spørgsmålet er, om den nogensinde bliver til badedragt igen, nogle lektier der kunne bruges mere tid på, nogle papirer der skal i de rigtige mapper, en bunke strygetøj, der på mystisk vis ikke forsvinder af sig selv, nogle gaver der skal købes, en konfirmation der skal forberedes – og jeg kunne blive ved – og du kan med garanti selv lave en tilsvarende liste, ja måske har du den allerede enten på papir eller i hovedet….

Faktum er, at vi kvinder ofte bruger rigtig meget tid på alt det vi BURDE. En masse ting, vi kan dunke os selv i hovedet med og forklare hvorfor vi ikke er gode nok.

Den anden dag havde jeg en kvinde i min klinik, som sagde til mig, at hun var bange for, at den dårlige samvittighed var ved at gøre hende syg.

Og det er jo lige netop det, der sker!

Den dårlige samvittighed giver bare mega dårlig karma – længere er den ikke. Den dårlige karma, skaber manglende energi, manglende selvtillid og fokus på det helt forkerte.

Pludselig går 80 % af den indre dialog med negativ snak om os selv – og 80 % er faktisk ret meget, eftersom vi kvinder ofte bruger oceaner af tid på at tænke og vurdere frem og tilbage!

Det er ret længe siden at jeg gjorde op med mig selv, at jeg bare IKKE vil leve med konstant dårlig samvittighed. Ikke fordi jeg ikke har 1000 ting jeg godt kunne få dårlig samvittighed over – jeps, Ellen, Mie, Sanne, Hanne og alle i andre, jeg ved, at jeg har et par hængepartier og skal nok komme med datoer :-).

Jeg er jo bare et menneske og ikke en super-woman, der kan nå det hele på den halve tid – og derfor har jeg som alle andre en masse ting som jeg KUNNE dunke mig selv i hovedet med, hvis jeg VILLE, men det vil jeg IKKE.

Nej, jeg vil bruge min energi på at tænke positive tanker – og til at skabe det liv, som jeg drømmer om. Tænker jeg negative tanker bruger jeg livet helt anderledes end det jeg drømmer om.

Den dag jeg dør, om forhåbentlig rigtig mange år, skal der på min gravsten stå “Jeg fik set det jeg ville”. Den sætning betyder, for mig, mere end bare fysisk at se, så er det med at bruge tiden fornuftigt.

Hvad med dig, bruger du tiden fornuftigt?

kh Mette

Hvad er god sex og hvad er et normalt behov?

Der er så stor forskel fra til person og fra parforhold til parforhold, hvad definitionen på god sex er, og hvor ofte der er behov for sex.

Der er rigtig meget fokus på specielle behov og tendenser, og ikke ret meget fokus på, at et almindeligt sexliv ikke nødvendigvis indeholder S/M, svingerklubber, sexlegetøj og sex 5 gange om dagen i alverdens forskellige stillinger.

Jo mere fokus der kommer på mulighederne indenfor sex, jo mere ualmindelig kommer mange til at føle sig, når førnævnte muligheder ikke er en del af ens eget sexliv og når sex er noget der foregår  en eller to gange om ugen og tager 5 minutter.

Det afgørende for et godt sexliv er, at de behov man har bliver tilgodeset og imødekommet og man får talt med sin partner om det. Hvis man som par er enige i, hvordan man gerne vil leve sit sexliv, og gør noget for at holde liv i det, så er det jo det, der er normalt og godt for det par. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det kræver konstant fokus og fornyelse, at bevare lysten til hinanden.

Tiltrækningen skal være der, for at få lyst til hinanden og det er vigtigt at huske på, at det er polariteten mellem parterne, der skaber tiltrækningen. Når man som mand og kvinde nærmer sig hinanden og bliver for ens, så forsvinder tiltrækningen og seksualiteten ofte, fordi man mange gange tiltrækkes af det man ikke selv har.

Har du og din partner afstemt jeres behov, og hvad god sex er for jer?

kh Mette

Pigerne græder inde på værelset og det får hende til at fare i flint (del 11)

En måned før deres ferie tvinger hendes mand hende til en snak. Hvad skal de lave i ferien? Har hun overhovedet lyst til at holde ferie med ham og børnene? Hvorfor er hun så mærkelig? Synes hun virkelig, at hun kæmper? Spørgsmålene vælter ud af ham, uden at hun når at svare på dem. Det kan jo ikke blive ved på den måde. Hun har lukket sig helt inde i sig selv. Han sover ikke om natten og tør nærmest ikke sige noget af skræk for, hvordan hun reagerer.

Hvad har hun tænkt sig, hvis det fortsætter sådan spørger han?

Som spørgsmålene melder sig går det op for hende, at han slet ikke er der, hvor han vil bede om skilsmissen – ansvaret ligger hos hende og hun kan ikke få sig selv til at sige det hun har lyst til, nemlig at hun vil skilles.

For at få styr på sommerferien – og lidt for at få fred – siger hun ja til, at det er en god idé at tage 14 dage på ferie. De går på internettet med det samme og finder en rejse til en lille græsk ø. Hun kan mærke at hendes mand liver helt op ved tanken om, at sommerferien er bestilt, som om det kan redde det hele. Hun føler mere en skræk der fylder hende med ubehag. Hvordan skal hun klare 14 dage bare de 4 sammen? Hvad skal de tale om? Kan hun alligevel sige nej? Nej, det kan hun ikke og samtidig håber hun jo også inderst inde på et sommerferien bliver vendepunktet for dem, at der sker et mirakel og de oplever samhørigheden som hun sukker sådan efter.

Dagen efter fortæller de pigerne, at de skal på ferie. De bliver glade og hun får en underlig fornemmelse af, at de har været nervøse for, om de skulle på ferie. Har de opdaget noget? Det kan ikke passe, de skændes jo aldrig…

Glad og lettet ved tanken om at de næste halvanden måde på en eller anden måde er fredet. Der kan ikke være tale om skilsmisse så længe de skal på sommerferie og lige efter ferien skal de til bryllup, så først til august er der basis for, at evaluere igen.

Det gør ikke dagene nemmere, tværtimod føler hun et nærmest had til hendes mand. Hvorfor skal de gå rundt her som katten om den varme grød? Hvorfor siger han ikke noget? Det er bare typisk ham at lade det hele være op til hende. Hun bliver ubevidst mere og mere irriteret i hendes toneleje og en dag får hendes mand nok. De sidder og spiser aftensmad og hun ved slet ikke, hvad der er foregået omkring hende – hun har slet ikke opdaget at der er blevet helt stille og pludselig eksploderer hendes mand! Børnene skynder sig ind på værelserne, mens deres far skælder ud og spørger hvad pokker hun bilder sig ind at leve i hendes egen lille osteklokke. Han fortæller, at han har fået nok af, at hun tror det hele drejer sig om hende, at han også har behov, krav og ønsker og at hun overhovedet ikke har bidraget til noget i måneder, på trods af, at de har en aftale om at ville kæmpe sammen, for at få fremtiden for dem til at lykkes. Han kan ikke længere leve med den afstand hun tager til ham, som om han smitter, at han udmærket ved, at hun forsøger at undgå ham, hvis han kommer i nærheden af hende. Han på en gang græder og skælder ud. Siger, at han ikke kan leve uden hende og pigerne, men at han ikke kan holde til det.

De kan høre, at pigerne græder inde på værelset og det får hende til at fare i flint. Hvad pokker bilder han sig ind at opføre sig sådan overfor børnene skælder hun. Han kigger ondt på hende og spørger, hvad pokker hun bilder sig ind at have ignoreret deres behov og bange anelser de sidste måneder – om hun overhovedet ikke har lagt mærke til, at de udmærket ved, at noget er helt galt. Han går ind på værelset til pigerne og på en eller anden måde får hun ikke samlet sig sammen til at gå efter. Hun kan høre dem snakke sammen derinde og for første gang i hendes liv føler hun, at børnene har trukket sig fra hende, eller måske er det hende, der har trukket sig fra dem.

Hun magter ikke mere. Låser sig inde på badeværelset og bliver derinde i flere timer og græder og græder. Både pigerne og hendes mand forsøger at få hende ud, men intet hjælper, hun kan ikke overskue mere.

Fortsættelse følger…

Kh Mette