Når man bliver skilt går man fra en “vi-identitet”, hvor man er to til at tage beslutninger, to til at have holdninger, to til at varetage de praktiske opgaver og ikke mindst to personer der har behov og følelser, der skal tages højde for, til en “jeg-identitet”, hvor man er alene om det hele, alene om at have holdninger, og hvor man ikke skal tage højde for to personers følelser og behov.
Hvis man er den, der bliver forladt og dermed bliver kastet ud i en situation, hvor man den første tid er i en form for choktilstand, er det langt sværere at gå fra vi til jeg identiteten, da man ikke har haft tid til at forberede sig på situationen. Man kommer nemt til at blive i vi identiteten og bevare alt fokus på, alt det gode man havde sammen, samtidig med at man fokuserer på, alt det onde modparten har gjort mod i en kraft af skilsmissen. Man oplever at man skal splitte hjemmet op i to, og hvad enten man er den der skal flytte, eller den der skal blive boende er det nødvendigt at have holdninger til, hvordan hjemmet skal indrettes fremover, hvilke nye møbler man eventuelt gerne vil have, hvilken farve man vil have på væggene osv. osv. Det er helt banale ting man skal have en holdning til, og hvor det før har været nemt at sige ”hvad synes du – okay, det er jeg enig i, så skal man nu være god til at mærke egne behov og ønsker og stå ved dem.
”Jeg husker selv tydeligt, da jeg for første gang var ude for at købe nye møbler til mit hjem, efter at skilsmissen var en realitet og jeg stod for at skulle flytte. Selvom jeg altid har anset mig selv som en selvbevidst kvinde, med holdninger til, hvad jeg godt kan lide og hvad jeg ikke kan lide, så stod jeg der i et møbelhus, uden overhovedet at kunne finde ud af, hvad jeg virkelig sådan helt selv havde lyst til at købe, når der nu var mindst 15 spiseborde at vælge imellem og jeg skulle tage beslutningen helt alene, samtidig med at møbelhuset var fyldt til bristepunktet af ”lykkelige” par. Det var jo bare en helt banal ting at tage stilling til, og alligevel både frustrerende og trist at opleve, at det kunne være så svært – for hvad så med ting som var sværere at forholde sig til, som eksempelvis, hvordan tiden skulle bruges, når jeg nu kun skulle tage hensyn til mig selv, når børnene ikke var hos mig.
Det kan lyde fuldstændig absurd, for hvor svært kunne det egentlig være, men for mig var det en øjenåbner for, at den her situation fra ”vi” til ”jeg” var noget jeg måtte håndtere på et lidt dybere plan, end jeg i første omgang havde troet var nødvendigt. Jeg er ret sikker på, at rigtig mange der har oplevet en skilsmisse, eller en anden endnu mere ulykkelig situation end en skilsmisse, som har gjort at man pludselig er alene om at træffe beslutninger, kan nikke genkendende til, at det kan være ret svært, selv i forhold til ting som umiddelbart virker simple.
Jeg kunne have valgt at lade være med at købe noget, eller bare købe et selvom jeg var usikker på, om det var den rigtige løsning – men jeg blev faktisk så forskrækket over min reaktion og usikkerheden omkring, om jeg nu var så selvbevidst som jeg troede, når jeg ikke engang kunne købe et spisebord. Jeg gik uden at købe noget og gik mig en lang tur, hvor jeg fokuserede på, hvem jeg var, hvilke ting jeg godt kunne lide, hvilken stil jeg ville have i mit nye hjem og fantaserede om, hvordan det ville være at sidde ved mit kommende spisebord sammen med mine børn, min familie og mine venner, Ikke mindst, så fokuserede jeg på alle de positive ting, der var ved min kommende situation. På den måde undgik jeg, at falde ned i et sort hul og have ondt af mig selv – og dagen efter fik jeg købt lige netop det spisebord, som jeg stadig ikke har fortrudt et sekund”.
Hvorfor er det nødvendigt at finde sin nye identitet
For at komme godt videre efter en skilsmisse er det afgørende nødvendigt, at du finder din nye identitet – og dermed skaber bevidsthed om, hvem du er som person, hvad du indeholder og hvilke behov og følelser du har.
Gør du ikke det vil du blive ved med at leve i fortiden og risikoen for at havne i en offerrolle er meget stor. At havne i offerrollen vil sige, at du fortæller dig selv igen og igen, at:
- Det er synd for dig
- Skilsmissen er din eks’ ansvar
- Din eks er skyld i, at dit liv er ødelagt
- Dit liv fremadrettet bliver svært og umuligt
- Det er okay, at du er ked af det, ikke orker noget, ikke tager initiativ, ikke vil samarbejde osv. osv.
Du skal tage et medansvar på skilsmissen uanset, hvad der er sket, og tage ansvar for, at du får det liv du har det godt med. Ingen mennesker har det godt med i liv i offerrollen, eller med at leve uden at kende sin ”jeg-identitet”.
For at undgå offerrollen og for at finde din nye ”jeg-identitet” er det nødvendigt at tage de positive briller på. Uanset, hvad du har oplevet, eller måtte komme til at opleve af mindre positive ting, så er positiv tankegang (og dermed et positivt liv) dit eget ansvar og en livsstil du kan vælge, hvis du vil. Vi kan alle sammen finde de negative sider af livet, hvis vi ønsker at fokusere på dem.
Er du god til at fokusere på det positive, eller kan det ofte være svært?
kh Mette
