Næste morgen er der tavshed mellem dem, og alligevel føles det helt naturligt at spise morgenmad sammen. De giver hinanden et knus og kører hver sin vej på arbejde.
Fredag aften har hun svært ved at se hendes mand i øjnene. Mon han kan se, at hun har dårlig samvittighed? Det er jo ikke okay at sove i armen hos en anden mand, uanset hvor dårligt de har det sammen. Hun lover sig selv, at det aldrig skal ske igen og forsøger at få en hyggelig aften med familien.
De næste uger går, uden at der sker de store forandringer. De kæmper lidt hver især, men får ikke talt om noget. Hun tænker mere og mere på børnene. Kan hun leve med hendes egen dårlige samvittighed, hvis de bliver skilt? Kan børnene klare det? Hvordan vil de reagere? Hvad vil hendes mand ønske i forhold til samvær? Kan de få et forhold til hinanden, hvor de kan samarbejde om børnene? Tankerne kredser mere og mere i retningen af skilsmisse og livet efter en skilsmisse.
Sommerferien nærmer sig. Hun har mødtes med kollegaen nogle gange, men kan ikke rigtig rumme det i takt med, at hun får det værre og værre derhjemme. Hun føler, at hun på den ene side får mere energi af at være sammen med ham og på den anden side får hun så dårlig samvittighed, at hun næsten ikke kan være i sig selv. Hun kan også mærke, at hun begynder at sammenligne manden med kollegaen, selvom hun godt ved, at det er urimeligt.
Hvorfor kan hun slet ikke fokusere på mandens gode sider. Han er jo god ved børnene, er der altid for hende, når hun beder om hjælp, gør aldrig noget, der er forkert, som eksempelvis hendes venindens mand, som altid drikker sig fuld og siger dumme ting. Hun ville aldrig kunne leve med det, hvis han gjorde sådan noget, eller aldrig var hjemme, som en af hendes andre veninders mand.
Hun laver en lang liste over alle de positive sider hendes mand har. Kigger på den. Undrer sig, hvorfor bliver hun ikke glad når hun kigger på listen, han indeholder jo mange ting, som hun sætter pris på. Hun laver en liste over de negative sider. Det er ikke fordi den er ret lang. Faktisk er det svært at finde noget, og det eneste der kommer til at stå er, at han ikke har noget at bidrage med. Han spiller godt nok håndbold, men det er med de samme mænd som han har spillet med i hundrede år, og der er ikke meget at fortælle efter en aften i hallen. Hun har læst på internettet, at det er en god idé at finde ind til, hvilke behov man har i sit parforhold – hun laver en ny liste og skriver: Kærlighed, nærvær, kommunikation, sex, sammenhold.
Hun kigger på listerne igen og igen de kommende dage og forstår pludselig, at de behov og ønsker hun har til et parforhold, er ting, som hun ikke kan få hos hendes mand. Kærligheden er forsvundet for flere år siden. Hun føler sig altid alene sammen med ham, sexlivet er gået i stå og de kan ikke finde på noget at tale om.
Tårerne flyder for ti tusinde gang! Hun kan slet ikke holde op igen og priser sig lykkelig for, at børnene sover og manden er i hallen. Hun går tidligt i seng, så hun er sikker på ikke at være vågen når han kommer hjem. Hvad skal hun gøre? Er hun ved at gå fra forstanden? Kan hun virkelig være sig selv bekendt, hvis hun vil skilles? Hvordan skal hun overhovedet få det sagt? Mon han ikke har det på samme måde? På en eller anden måde vil det være nemmere, hvis han kommer og siger, at han vil skilles – så er hun i hvert fald fri for at gøre nogen kede af det. Hendes mave gør knuder, kvalmen stiger op i halsen på hende ved tanken om, hvordan hele familien vil blive både overraskede og ulykkelige. Hun tænker på, hvordan deres venner vil reagere, hvor hendes mand vil bo, hvis hun er heldig at kunne blive i huset. Hun bliver overrasket over hendes egne tanker. Det hele handler jo om skilsmisse og ikke om, hvordan de kan få det bedre sammen. Har hun helt opgivet?
Fortsættelse følger….
Kh Mette
Like this:
Be the first to like this post.
