Kategoriarkiv: livet

Stærkt inspireret af et par veninder der lige nu er dybt forelskede i gifte mænd må jeg bare skrive om forskellen på mænd og kvinder.

For flere år siden havde jeg en rigtig sjov snak med et par mænd, hvor jeg forsøgte at argumentere det bedste jeg havde lært (og jeg elsker det, så jeg lå ikke på den lade side!) for, hvorfor mænd og kvinder godt kan udvikle et venskab og være de bedste venner, uden at der nødvendigvis ligger mere i det. Mændene svarede stort set ordret: “Nej Mette, mænd er IKKE interessede i time-lange snakke over en kande the, eller i telefonen, de er ikke interesserede i en strøgtur, en gåtur i skoven, hvor værdier, drømme, mål og alt muligt andet langhåret bliver vendt frem og tilbage – MED MINDRE, de har en bagtanke med det, nemlig at komme i seng med kvinden”.

Helt ærligt jeg synes de var for langt ude!! Derfor spurgte jeg flere mænd i min omgangskreds, hvad deres holdning var – og ALLE havde samme holdning, måtte de modvilligt indrømme.

Så kan man selvfølgelig sige, at mændene i min omgangskreds ikke repræsenteret den mandlige danske befolkning, men det tror jeg nu nok, at de gør :-)

Og som jeg sagde til min veninde den anden dag, da hun slet ikke vidste, hvor hun skulle gøre af alle de følelser der wupti er kommet for en mand, som hun jo godt ved hun slet ikke burde forelske sig i – moralsk er det helt forkert overfor hans kone. Hmmm…. det er jo et helt blogindlæg i sig selv, for hvem er det, der har ansvaret for handlingen! Nå, men hun tænker straks over, hvor godt de passer sammen, hvor meget de har at tale om, hvordan hun kan se for sig, at de skal lave det ene og det andet sammen. Tankerne fortsætter med, om han nu også er på vej væk fra hans kone. Mon det er så mange år siden de har haft sex, som han siger, hvordan vil hans børn reagere, hvordan skal det lade sig gøre, at de skal ses de kommende måneder indtil han er blevet skilt. I baghovedet ligger og lurer OM han nu også bliver skilt. Vil han det, så meget som han siger, hvad nu hvis hun bliver totalt såret og skuffet, når nu hun er blevet smask forelsket i ham (mere end hun allerede er!) og han så måske ikke vil noget alligevel.

Som hun sagde et par dage senere, nu er der ikke noget at gøre, alt fornuft er forsvundet og han er mere end for lækker!

Og så er spørgsmålet, hvad manden tænker, hvis min mandlige omgangskreds har ret.   Tænker han mest på, at det er muligt at få et behov dækket, hos en sød, lækker smækker kvinde, der også har nogle holdninger til tingene, og som er alene – eller tænker han på en fremtid sammen med hende?

Ja, mine mandlige venner vil jo sige, at han helt sikkert tænker på sex, men at som tiden så går med sex og hyggelige timer sammen med hende, så er udfordringen at der KAN komme følelser med ind over, og så bliver det svært. Det kan sagtens være, at hun lige netop er det, der skal til for at han kommer videre i sit liv, men de første måneder er det ikke lige det hans tanker kredser om.

Hverken det ene eller andet kan jo siges at være forkert, men der er basis for rigtig mange udfordringer, når mænd og kvinder tænker så forskelligt, og udgangspunktet kan være så forskelligt.

Den anden veninde, der har stået i næsten samme situation har lige oplevet, hvordan manden ikke ligefrem havde til hensigt at flytte fra konen, selvom han utallige gange har sagt, at han elsker min veninde, har fortalt om, hvordan børnene har fået at vide, at de skal skilles osv. osv. Det hele var måske bare en historie, for at holde min veninde “varm” – ja undskyld mig udtrykket.

Måske kunne det være en god idé for kvinder, der står i situationen at huske på, at det jo faktisk slet ikke er sikkert, at de selv har lyst til at leve med manden resten af livet, når de først har lært ham rigtigt at kende. Måske er det en god idé at se på det sådan, at det kan give nogle hyggelige, rare og lærerige timer sammen med et andet menneske, men at man må se tiden an og se, hvordan ens egne følelser udvikler sig. Måske skal man ikke tænke så langt frem, men bare nyde nuet. Måske skal man lade være med at klantre sig selv, at det er moralsk forkert. Måske skal man, hvis man ender med at blive frygtelig såret, vred og skuffet, se det sådan, at det gjorde ondt, men at det havde været hyggelige timer mens det stod på, og at man lærer af de ting, der gør ondt. Måske ville det faktisk slet ikke gøre så ondt, hvis det endte med ikke at blive til noget, hvis man havde mere hånd i hanke med sine egne følelser, og ikke lod det hele være op til manden. Måske kommer det bare til at gøre hamrende ondt, men så må det være sådan. Måske ender det faktisk med, at lige netop den mand og kvinde passer super super godt sammen, og de lever lykkeligt til døden dem skiller.

Det er ikke til at vide, det er umuligt at få garantier både fra sig selv og fra andre – faktum er bare, at kvinder lynhurtigt forelsker sig i den mand de har fået “dannet” i tankerne og derfor lægger planer for fremtiden og mændene tænker lidt anderledes- måske ender det hele med at gå op i en højere enhed og måske gør det ikke.

Jeg synes som udgangspunkt at utroskab er helt helt forkert og mangel på respekt for sin parter, for slet ikke at tale om, hvor forkert det er at gå fra sin partner til fordel for en anden, eller om at være den, der er klar til et forhold, og så indgå i et forhold, hvor den anden part først skal til at gå en skilsmisse igennem.

Forkert eller ej, så er det i hvert fald dejligt at mærke forelskelsen, mærke følelserne suse rundt i kroppen, “miste forstanden”, glæde sig og drømme om fremtiden – det er jeg sikker på, at både mænd og kvinder kan blive enige om.

kh Mette